Bilag.
Elev-Foreningen paa Rødding Høiskole.
Foreningens Formaal.
§ 1. Foreningens Hovedformaal er: at vække og vedligeholde en god Aand og en sømmelig og anstændig Tone hos Eleverne.
Foreningens Organisation.
§ 2. Foreningen har en Formand, en Viceformand, en Secretair og en Kasserer. Alle disse Embedsmænd vælges med Stemmefleerhed paa Generalforsamlinger. Formanden og Viceformanden vedblive i to Maaneder; Secretairen og Kassereren kun i een.
§ 3. Formandens Forretninger ere: I) saa vidt muligt til enhver Tid at vaage over at Foreningens Bestemmelser overholdes; II) at afgjøre, i det mindste foreløbig indtil en Generalforsamling kan afsige en endelig Dom, alle Medlemmernes Mellemværender, være sig Tvivl eller Strid, naar de henvende sig til ham; III) at lede Forhandlingerne paa Generalforsamlingerne.
§ 4. Secretairen skal i en dertil indrettet Protokol antegne enhver Forseelse, som anmeldes for ham, samt vedføie den derfor lovbestemte Pengebøde. Indrømmer den Anklagede for Secretairen Klagens Rigtighed, saa bemærkes dette strax i Protokollen; nægter han derimod, bringes Sagen snarest muligt for Formanden. Protokollen har Formanden til enhver Tid Ret til at forlange til Eftersyn.
§ 5. Kassereren indkræver ved Enden af hver Maaned de i sammes Løb forfaldne Pengebøder, og opbevarer dem i en Kasse, som Formanden til enhver Tid kan forlange at eftersee. Ved enhver Generalforsamling skal Kassereren være istand til og paa Forlangende forpligtet til at aflægge Regnskab for Kassens Behold.
§ 6. Kassens Behold anvendes efter Generalforsamlingens Bestemmelse til samtlige Medlemmers Bedste.
§ 7. Generalforsamlingen, der har den høieste Magt, kan og bør afsætte Formanden, naar han overbevises om at have været partisk, eller meget forsømmelig i at varetage sine Pligter; Secretairen, naar han nægter at antegne i Protokollen nogensomhelst angiven Forseelse; og Kassereren, naar han har været uredelig.
Almindelige Lovbestemmelser.
§ 8. Da Høiskolens Elever maa ønske at befordre Modersmaalets Forædling og Værdighed, saa vedtage vi: at vi saavel i Skolen som udenfor samme indbyrdes ville tale vort danske Modersmaal saa reent og rigtigt som muligt, d. v. s. saaledes som Lærerne tale det.
§ 9. I Skolen skal Formanden vaage over Roligheds og Ordens Opretholdelse, og Den eller De, som ei ville efterkomme, hvad han til denne Hensigt paabyder, skal bøde 1 ß Cour. Protesterer Vedkommende og kan ei heller siden enes med Formanden derom, saa bedømmes og afgjøres Sagen paa næste Generalforsamling.
§ 10. Angaaende Roligheds og Ordens Opretholdelse i Elevhuset bestemmes, at der baade Morgen og Aften indtil Spisetiden skal herske ubetinget Rolighed, saavel paa Gangen som i enhver Stue særskilt. Fra Spisetiden om Aftenen indtil Kl. 10 kan Enhver i Spisesalen og paa sit Værelse more sig som han vil indenfor Anstændighedens Grændser. Dog bør Gangen blive fri for Støi og Uorden. Efter Kl. 10 indtræde Roligheden igjen.
Den, som i den vedtagne Rolighedstid ved Nogens Støi og Larm, finder sig forstyrret i at kunne arbeide, kan lade Vedkommende antegne hos Secretairen. Pengebøder for en saadan Rolighedsforstyrrelse er 1 ß Cour.
§ 11. For at opretholde Orden og gode Sæder ved de fælles Maaltider, har Formanden i Spisesalen under Spisetiden samme Myndighed som i Skolestuerne. I Spisesalen, som tillige er vor almindelige Forsamlingsværelse, forpligte vi os til ikke at ryge Tobak.
§ 12. For at banlyse al uanstændig og forargelig Banden og Sværgen fra vor Kreds, fastsættes en Pengebøde af ½ ß Cour. for enhver Ed, udtalt i Spøg eller Alvor, saavel i Skolen som udenfor samme.
§ 13. Med Hensyn til Slagsmaal saavel i som udenfor Skolen bestemmes: at den som slaaer første Slag, erlægger en Bøde af 4 ß. Gjenslaget er frit.
§ 14. For at have brugt ærekrænkende Skjeldsord bødes 1 ß Cour. for hvert. Vidner bestemme, hvorvidt slige Ord maa ansees for ærekrænkende eller ikke.
§ 15. Hvis Nogen, som er bleven anklaget for at have forbrudt sig mod ovenstaaende Bestemmelser, paastaaer at være uskyldig, og Anklageren ikke formaaer ved Vidner at bevise sin Beskyldning, saa skal Anklageren selv udrede den for Forseelsen fastsatte Pengebøde. Dog fritages Formanden, hvem den Pligt paahviler at opretholde Orden og Ro i Skolestuen og under Maaltiderne, fra at erlægge den omtalte Bøde ved en saadan mulig feilagtig Beskyldning.
Saaledes eenstemmig vedtaget af samtlige Høiskolens Elever.
M. Brorsen,
f. T. Formand.
I November 1845.
| No. | 1 | Spisesal i Elevhuset |
| , | 2-7 | Stuer à 2 Elever |
| , | 8-9 | Stuer à 4 Elever |
| , | 10-11 | Inspector |
| , | 12 | Tjeneren |
| , | 13-14 | Stuer à 2 Elever |
| , | 15 | Gang |
| , | 16 | Trappe til Loftet, hvor 4 Stuer à 2 El. |
| , | 17 | Brænde og Tørv |
| , | 18 | Sviin |
| , | 19 | Høns |
| , | 20 | 1 Apart for Insp., 4 for Elever og Karle, 1 f. Pigerne |
| , | 21 | Køer |
| , | 22 | Heste |
| , | 23 | Selekammer |
| , | 24 | Karlekammer |
| , | 25 | Nedg. til Kjelder og Opg. til Loft |
| , | 26 | Spisekammer |
| , | 27 | Kjøkken |
| , | 28 | Melkestue |
| , | 29 | Gang |
| , | 30 | Folkestue |
| , | 31 | Bryggers |
| , | 32 | Pigekammer |
| , | 33 | Huusholdersken |
| , | 34 | Museum |
| , | 35 | Laboratorium |
| , | 39 og 42 Læsestuer | |
| , | 41 | Gang |
| , | 36, 37, 38, 43, 44 Forstanderen | |
| , | 40 | Trappe til Loftet, hvor 2 Vær. til en Lærer og et Par andre do. |
| , | 45-46 | 2 Værelser for en Lærer |
| , | 47 | Redskaber |
| , | 48-50 | Lo og Lader |
| , | 51 | Vognport |
| , | 52 | Intenderet Gymnastikhuus og a.T.. |
| , | 53 | Urtekjelder |
| , | 54 | Bagerhuus. |
[I øvrigt på tegningen: Kjøkkenhave, Frugttræer, Træskole,
Lysthave, Humlehave, Forsøgsmark.
Målestok: 1, 2, 3, 4, 5, 10, 20, 30, 40, 50 danske Alen.]
Afskriverens rettelser
- s. 13: hvor vidt Nogen virkelig har Gavn og Fornøielse af at sidde paa Skolebænken, kan intet Menneske[Menneskene] tilfulde
- s. 14: Øiet for Naturens Skjønhed og Mangfoldighed og at skjærpe Iagttagelsen[Iagtagelsen], og med Hensyn til Landmandens særegne
- s. 19: den Nordslesvigske Ungdom. De ere fra saa forskjellige Egne og baade i aandelige[aandelig] og moralske Anlæg saa forskjellige
- s. 21: alle Medlemmernes Mellemværender[Mellemværende], være sig Tvivl eller Strid, naar de henvende sig til ham; III) at lede Forhandlingerne