Vrakets hemmelighet

Først i rækken er kommet Vilhelm Krags „Major von Knarren“, som nu forekommer mig langt rikere og mere stemningsfuld end da jeg første gang læste den. Boken har en munter, indsmigrende menneskelighet og megen humor og forfatteren evner at lægge et romantisk skjær over personerne ved at sætte dem i lys av en enkelt stor følelse i deres liv.

Der er liv og fart over skildringen, en rent dæmonisk kraft i handlingen, saa man iler fra side til side, indtil man under aandeløs spænding har fulgt den verdensberømte Sherlock Holmes fra begyndelse til slut gjennem en av de sindrigst uttænkte og mest gaadefulde detektivhistorier, man kan tænke sig. „Hunden fra Baskerville“ er en av de bøker man sluker, og som kun har den feil at de aldrig blir lange nok.

Den franske originalutgave av denne bog (Le Maitre de Forges) er solgt i en kvart million eksemplarer, likesom bogen er dramatisert og opført tusener av ganger hele verden over. Forfatteren er ogsaa alment erkjendt som en ualmindelig underholdende fortæller, og det er sagt, at det er umulig at aapne en av hans bøker uten at fortsætte til sidste side.

Med et uuttømmelig fond av straalende humør, med psykologisk genialitet og en rigdom av spænding og eventyr fortæller Kipling om sine tre musketerer, hvis berømmelse forlængst har overstraalet Dumas’. Kiplings soldaterhistorier var det som skapte forfatterens verdensry og gjorde hans navn kjendt og kjært over det hele britiske rike.

Som bekjendt skjuler sig under dette pseudonym en av vore fremtrædende sjøofficerer. Fortællingen, som er overmaade underholdende og sammenspundet med likefrem forbausende dygtighed, griper straks læserens interesse og holder denne fangen gjennem hele bogen. Interessen forøkes yderligere derved at handlingen foregaar paa hjemlig grund.

„Den graa dame“ er en oversættelse av „Frau Sorge“, som overalt ansees for at være forfatterens bedste og inderligste bog. Den alvorlige men samtidig yndefulde handling interesserer straks. En vakker bog, som det er en glæde at læse.

Med vid og lune skildrer forf. en forvænt amerikansk dollarprinsesses ekstravaganser. „En livlig dame“ er en yderst fornøielig bog, som paa den behageligste maate vil faa en ledig time til at forsvinde. Til reiselekture egner den sig fortræffelig.

Et av den nyere norske literaturs smukkeste verker. Det er forfatterens debutbog, som med en gang satte ham i række med vore fremragende forfattere. Den fængslende handling, som foregaar ved midten av forrige aarhundrede, er friskt og malende irettelagt for læseren. Bogen fører med sig et pust fra de gode gamle dage.

Denne bog er blit verdensberømt. Og det er ikke saa forunderlig, for det er en av de mest spændende bøker som er skrevet, — den formelig dirrer av spænding. Sikkert er det, at faar man „Doktor Nikola“ i haanden, har man ondt for at slippe den. Den har fængslet sine læsere hittil, og vil gjøre det endnu længe fremover.

Dumas’ navn borger for at bogen er baade spændende og god. „Den sorte tulipan“ er en av de mest læste av hans mange romaner. Den læses paa alle sprog, og unge som gamle blir like revet med av den spændende handling, som fanger ens interesse fra første til sidste optrin. Den historiske ramme, som er lagt om skildringerne, gir det hele et skjær av eventyrlig glans, som forhøier nydelsen av bogen.

For den store almenhed staar Kipling specielt som Indiens forfatter. Mange aner ikke at han har skrevet likesaa beundringsværdige fortællinger fra sjøen. Disse sjøfortællinger, som nu forelægges, er baade friske og morsomme, samtidig som de gir glimrende beviser for digterens skapeevne.

Med stor sanddruhed og glimrende fantasi har den bekjendte skotske forfatter tilrettelagt en spændende handling fra den tid, Stuarterne gjorde forsøk paa at erobre Skotland tilbake. Med den dypeste interesse følger man bogens unge helt fra den ene eventyrlige situation til den anden.

Dette er en roman av den gamle, underholdende art, noget i genre med Dumas: „De tre musketerer“. Den foregaar dels i Frankrige, dels i Canada paa Ludvig XIV’s tid. Hele denne eventyrperiodes betagende glans hviler over den. Den historiske bakgrund er for størstedelen henlagt til krigene mellem englænderne og franskmændene, hvor begge parter tok de indfødte i deres amerikanske besiddelser til hjælp. Og alt dette er skrevet med en gallisk esprit som gjør bogen usedvanlig fængslende.

Av nulevende engelske forfattere er Elinor Glyn en av de mest kjendte. Den fortælling som her indføres paa norsk, hører til forfatterindens nyeste og bedste. De spændende begivenheder, den udmerkede dialog og de livlige scener fra den moderne engelske societet vil sikre denne bog en meget stor læsekreds.

Sir Henry har tilbragt et snes aar i Afrika, og det kjendskab han har erhvervet sig til landet i forbindelse med hans glimrende fantasi har sat ham istand til derfra at skrive en række bøker, blandt hvilke denne er en av de mest spændende. Dronningen av Sabas folk er trængt tilbake til et utilgjængelig fjeldland, hvor fire englændere tilfældigvis kommer hen og oplever de vidunderligste eventyr blandt resterne av dette folk, som endnu regjeres av en direkte descendent av kong Salomo og den fra bibelen kjendte dronning av Saba.

Der er om denne bog sagt at det er den mest spændende „politiske“ roman som er utkommet efter „Fangen paa Zenda“. Og det er sandt, at har man begyndt at læse den, saa maa man følge den unge amerikaners hændelser paa hans vei fra tsarens nærmeste omgivelser til det underjordiske nihilistiske Rusland, gjennem situationer saa fortættet av spænding at de næsten tar pusten fra en.

Dette er en av den kjendte og yndede romanforfatters bedste bøker; den utkom for et par aar siden og gir i en livlig fremstilling, hvor historiske fakta og digterens fantasi er sammenarbeidet til et kunstnerisk hele, en skildring fra førstekonsulens tid, hvor de mest fremragende royalister sammensverger sig mot Napoleon for at gjenindføre kongedømmet i Frankrig. Spændende politiske begivenheder og kjærlighedskonflikter veksler paa en maate, som er den berømte romanforfatter værdig.

Mark Twain er betegnet som verdens største humorist. Det er mulig at dette er sterkt sagt, men i den foreliggende bog formaar han ialfald at holde læserens lattermuskler i stadig virksomhed. Den første fortælling „Spionen fra Louisiana“ er desuten umaadelig spændende og saa glimrende fortalt, at den er aldeles betagende. Men det bedste av det hele er kanske denne fortællings forbløffende avslutning, som bevirker at latteren ogsaa her faar overhaand.