«Men I har jo dog kuns havt een Sjæl, Morlille!»

«Ja, har jeg?» spurgte Marie og sank hen i Tanker. «Lad mig tale med Jer ret oprigtigen,» fortsatte hun, «og svar mig som I tænker: tror I, at den, som sit ganske Liv igjennem har forsyndet sig haardeligen mod sin Gud og Skabere, men som i sin sidste Stund, naar han ligger og drages med Døden, bekjender sin Synd af et oprigtigt Hjærte og angrer og giver sig Gud i Vold uden Tvivl og uden Betænkning, tror I, den er Gud velbehageligere end En, som ogsaa har været ham haardt imod med Synd og Forargelse, men saa i mange Livsens Aar har stridt for at gjøre sin Pligt og baaret hver Byrde uden at knurre, men aldrig i Bøn eller aaben Anger har begrædt sit forrige Levnet, tror I, at hun, som har levet som hun har troet, var rettelig levet, men uden Haab om Belønning hisset og uden Bøn derom, tror I, Gud vil skyde hende fra sig og kaste hende bort, endog hun aldrig bad Gud et Bønnens Ord?»

«Derpaa tør intet Menneske svare,» sagde Magisteren og gik.

Kort efter rejste han.


Det næste Aar i Avgust faldt Dommen over Søren Færgemand, og lød paa tre Aars Arbejde i Jern paa Bremerholm.

Lang Tid var det at lide, længere Tid at vente, saa gik da ogsaa den.

Søren kom hjem, men Fangenskabet og den haarde Behandling havde nedbrudt hans Sundhed, og inden Marie havde plejet ham et Aar, bar de ham paa Kirkegaarden.

Endnu et langt, langt Aar maatte Marie drages med Livet. Saa blev hun pludseligt syg og døde. Hun var under sin hele Sygdom slet ikke ved sin Forstands Brug, og Præsten kunde derfor hverken bede med hende eller berette hende.

En sollys Sommerdag begrov de hende ved Sørens Side, og udover det blanke Sund og de korngyldne Marker, sang det fattige Ligfølge, træt af Varmen, uden Sorg og uden Tanke:

Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade,
Riset det blodigt, som os over Maade,
Plaget saa redelig af en Vredes Brynde,
Fordi vi synde.

Thi om du efter vore Synder onde,
Straffed', som du med al Rette kunde,
Da maatte Alting gaa i Grund, og falde,
Ja, een og alle.

..........
..........

FODNOTER

[1] Hyvl i Grob o. s. v. = Det er en daarlig Kongekjørsel at kjøre Hjulene i Grøften og Vognhamlerne itu.

[2] Malosie = stort, klodset Fruentimmer.

[3] Kjæreste, dengang = Kone.

[4] Lægevæle = Charpi.

[5] Overdrupsø nu = Ordrupmose.

[6] Daldøs = Et Brædtspil, der spilledes med Brikker og Tærninger.

[7] Mellem St. Hans og Paulinus = fra 24 til 23 Juni.

[8] Frue Dag = 15 August.

[9] Gefährt = Kjøretøj.

[10] Tvivle paa: i Betydningen: tro.

[11] "Hvafor saa" osv. = "hvorfor sagde du det ikke noget før?"

[12] Obenbarels = Aabenbarelse.

[13] Unde = Onde.

[14] tint = tænkt.

[15] Form = Kjedelen, hvori den smeltede Tælle er.

[16] Vægeten = en Rulle af løstvunden Blaarvæge, gjennemtrukken med Tælle, anbragt i en Stage af Konstruktion som en Voksstabelholder.

[17] blommerantes = broget blomstret.

[18] Ajer = andre.

[19] jen Ralt = een Pjalt.

[20] flier = flere.

[21] hiel Las = helt Læs.

[22] hvi't = hvilket.

[23] løv' = leve.

[24] tage Hjællet af En = slaa En ihjæl.

[25] Buentøs = Bondetøs.

[26] saa mo et vær' = saa maa det ske.

[27] i hunt = hvordan end.

[28] Mesterspil = sidste Spil. Naar man i Styrvolt banker i Bordet, betyder det, at Makkeren skal stikke.

[29] [b] Dus, Trest og Pavst = To, Tre og Seks i Trumf.

[30] [b] Kirsten Myg og hendes Søster = to ganske værdiløse Kort.

[31] Styrvolt = Es.

[32] fører min Syv = de to Syvere i de to Trumffarver ere ustikkelige.

[33] Bukskin = Ni og Otte i Trumf.

[34] det gule Øg = Hjærter to, det næsthøjeste Kort i Spillet.

[35] Spader fire = det højeste Kort.

[36] Jan = Beet.

[37] Polak = Blanding af Mjød og Brændevin.

[38] Nalle = Bjørnen.

Afskriverens rettelser