Efter Kampen ved Navarino var det nødvendigt for „Scipio“ at faae en ny Krydsraa. Tømmermændene havde fuldt op at gjøre med at udbedre vore andre Havarier paa Skrog og Reisning, og Mr. Milius besluttede derfor at lade hente en Mærseraa fra en af de landsatte Fregatter, der kunde antages at ville være brugelig i det anførte Øiemed. En 60-Kanons Fregat laa paa Klipperne ved Øen Sphacterie; et Fartøi blev bevæbnet og gjort klart til at gaae derombord under Commando af Mr. Guézennec, lieutenant de vaisseau, og, da det forekom mig at kunne have Interesse at see det Indre af en tyrkisk Orlogsmand, erholdt jeg Chefens Tilladelse til at ledsage Guézennec paa denne Expedition.

Afstanden til det landsatte Skib var temmelig stor. Som vi nærmede os, kjendtes det at være Fregatten „Guerrière“, bygget i Marseille for Vice-Kongen af Ægyptens Regning. Paa de steilt nedgaaende Klipper laa Fregatten ikke mere end nogle enkelte Favne fra Land. Ad Faldrebet vare vi ikke istand til at komme op, og vi maatte derfor krybe ind ad en Kanonport paa Batteriet for at komme ombord. Hvilket Syn fremstillede sig her for os! Besætningen var flygtet iland til den tætved liggende Kyst; men de Saarede havde de ladet blive tilbage, og over Dynger af Faldne og Saarede maatte man bogstavelig bane sig Vei. Endogsaa Kahytten laa fuld af Døde. Sprungne Kanoner, lemlæstede Mennesker, Spor af Ild og Ødelæggelse i alle Retninger — forfærdeligt var Alt, hvorhen man end rettede Øiet.

Vi naaede op paa Dækket; Ødelæggelsen var her om muligt endnu større. Nogle Saarede forsøgte med Møie at krybe bort, da vi nærmede os; siden bade de os ved Tegn om noget Vand; dette var den eneste Vederkvægelse, vi vare istand til at yde dem. Om den Grad, i hvilken dette Skib var forskudt, kan man vanskelig gjøre sig nogen Forestilling. Siden var gjennemboret med store Huller, Dækket var i Ordets strengeste Betydning opfyldt, bedækket med et Lag af Splinter, af nedfaldet Gods og med Stumper af ødelagte Rundholter; væltede Carronader med sprængte Broge laae midtskibs, andre vare sprungne, og rundt om disse saaes Sporene af Jernstumper, der havde udbredt Død og Ødelæggelse til alle Sider. Ligesom paa Batteriet laae her Faldne og Saarede i forfærdelig Mængde imellem hverandre, saa at vi ansloge disses samlede Antal til ikke mindre end 200 Mand. Indtrykket var af den Beskaffenhed, at jeg aldrig vil kunne glemme det, og endnu 50 Aar efter, da jeg nedskriver dette, staaer det Hele for mig som et saa gruopvækkende Skue, at jeg kun modstræbende lader Tanken dvæle derved.

Den Pragt, hvormed Skibet var udstyret, tjente endyderligere til at fremhæve det Ødelæggelsesværk, der var gaaet for sig. Kanoner med polerede Nøddetræes Raperter, forsynede med smukt forarbeidede Ringebolte af Bronze som paa kostbare Meubler, Messing-Forsiringer og Prydelser i det Uendelige, kort, overalt en Luxus, der tydede hen paa Fregattens særegne Bestemmelse, nemlig som omtalt at stilles til Ibrahim-Paschas personlige Raadighed, saa at Skibet under det bevægede Felttog kunde ansees som hans egentlige Hjem.

Foremærseraa var snart sat i Vandet; man kappede Seilet fra, overskar Rakke og Dreiereb, derefter den ene Toplent, og Maalet for vor Sendelse var dermed opnaaet. Enkelte Folk af vor Besætning havde under dette Arbeide benyttet Leiligheden til at søge ned paa Banjerne, de vare rimeligviis her stødte paa Paschaens private Aflukker; thi op paa Dækket bragte de en Mængde Sager af betydeligt Værd, saasom guldbroderede Dragter, Pibe-Mundstykker af Rav med kostbar Emaille og dertil en Kumme af drevet Guld, sex eller otte Tommer i Gjennemsnit, der senere af Mr. Milius blev tilstillet Hertuginden af Angoulème. Endnu er jeg i Besiddelse af en af Ibrahim-Paschas ved denne Leilighed erobrede Dragter, ligesom ogsaa af en Pibe, der utvivlsomt maa have tilhørt Paschaen selv. Blandt en Mængde Vaaben, der fandtes spredte paa Dækket, bemægtigede jeg mig to Geværer — disse ere mine materielle Erindringer om Navarino. Geværerne, prydede med Halvmaanen og med Sølvbeslag, vare særlig smukt udstyrede, jeg forærede det ene til min Ven Lieutenant Suenson, men beklager kun, at dette ikke var i brugbar Stand, da en Kugle var gaaet tværs ind i Løbet.

Paa Batteriet agter sad en Tyrk, Benene overkors, lænet op imod Kahyts-Skoddet. Hans rige Paaklædning tydede paa, at han maatte have indtaget en høi Stilling ombord. Hans Saar gjorde det umuligt for ham at reise sig; men ligeoverfor os vedligeholdt han ikkedestomindre en stolt og ædel Holdning. Han var en smuk, yngre Mand. Vi tilbøde ham at tage ham med os i vort Fartøi, men ukjendte med hinandens Sprog vare vi vel næppe istand til at gjøre os forstaaelige. Ogsaa ham bragte vi Vand til at læske sig ved og forlode ham opfyldte af Medfølelse og Medlidenhed.

Fartøiet satte af med vor Raa paa Slæb. Vinden var frisket op til en stiv Kuling, og længe vare vi underveis, inden vi naaede „Scipio“. Et nedbrændt Skrog, der flød om i Bugten, saae vi drive paa Land i „Guerrière“’s umiddelbare Nærhed; rimeligviis er dette Skrog kommet til at tørne imod Fregatten, denne er derved bleven ført bort fra de Klipper, paa hvilke den hvilede, og et Øieblik efter saae vi den kæntre over ud fra Land og derefter forsvinde i Dybet. Næppe var jeg den Eneste, som blev rystet ved dette Syn. Vi havde jo bevæget os blandt de Saarede derombord, vi havde været Vidne til deres Jammer, og nylig havde vi jo forladt dem med den Forvisning, at den reddede Deel af Besætningen vilde afhente dem, saasnart Mulighed gaves; men nu vare vi altfor langt borte til at kunne yde dem Hjælp. Skibe, der laae ankrede i mindre Afstand, saae Saarede slæbe sig op i Vantene, altsom Skibet sank, saae dem udstrække deres Arme imod sig for at anraabe om Bistand; man forsøgte at komme dem tilhjælp, Fartøier ilede til, men for silde — Alle forsvandt de med Skibet, og ikke en Eneste blev reddet af de Ulykkelige, som befandt sig ombord.

Saaledes endte Fregatten „Guerrière“, et af de smukkeste Skibe, hvis Dæk jeg nogensinde har betraadt.