Afskriverens rettelser
- s. 17: det, for de kunde jo ikke slaa[staa] dem. Saa siger Prinsen:
- s. 32: de begge to. Føllet kunde ikke sandse[saandse] at svømme i
- s. 32: Kone, som gik noget der i Præstegaarden[Pæstegaarden] og hjalp til
- s. 39: saa skulde hun ind og aflevere det hele igjen[igien].
- s. 43: Johanne[Johannne] Svendsdatter, Ø.-Brønderslev.
- s. 51: a, »saa kan du faa fjorten«. Og[og] det maatte han lade
- s. 73: Saa spørger hun, om hun maatte[maattte] ikke tage ham,
- s. 96: Stykke Kjød«, siger Manden[Mander], »men saadan maa det
- s. 101: min Saks, og klippe den af med«[, siger de].
- s. 105: og Per og Esben[Jesper] Naasvis. Nu var han meget
- s. 110: hjælpe sig. Han var villig[vllig] nok til det, og de andre
- s. 111: det skulde han komme tilbage[tibage] med, inden Solen gik ned,
- s. 115: saa stærkt som de kunde, det ene Stykke efter[etfer] det
- s. 115: han gjætte, hvilket af dem der var Dronningen[Droningen]. »Jeg
- s. 123: faa[aa] noget for, men du vil gjærne have den Kølle,
- s. 131: forbi den bitte Hytte, saa kommer Trolden[Dværgen] ud igjen