Mr. Leopard shows his hand.

Mr. Leopard shows his hand.

"W'en dey reach home," he said, referring to the time Spider flogged Leopard so unmercifully, "Spider go cut one big calabas' (gourd), he dig one leelee hole inside um, nuff fo' hese'f to pass. He put um deh to de co'ner of he ho'se.

"Well, w'en one week done pass, dem bug-a-bug (white ants) dey come yeat all dem rope, en Lepped go home. He no get 'trenk because he no bin yeat anyt'ing fo' one week. He go try sotay (till) he ketch leelee beef, befo' he get 'trenk fo' ketch big beef. De day wey make t'ree, he get leelee 'trenk, he hole de road, he walker slow, slow, fo' go to Spider heen ho'se.

"Nahker he duh cook. Den all hearee step. One leelee pickin, wid name Kokany, wey (which) mean go watch, he go look, he say: 'Mammy, 'tranger duh come; hide de ress (rice) nah bottom bed.'

"Nahker come out, he peep, he say: 'Spider, we die to-day, Lepped duh come.'

"Spider call he pickin, he say: 'Ef yo' lef' behine, en yo' get big trouble, de fault to oonah (you).'

"Dey all duh follow um, go inside de gourd wey (which) 'tan' up nah de co'ner de ho'se. De place wey dey pass go inside bin up. W'en dey all done go inside, Spider roll de t'ing over, de mout' he nah de groun'.'

"Lepped come, he meet big pot ress 'tan' up nah de fiah, en one big pot soup 'tan' up 'pon de groun'. De beef wey dey cook, nar bush-hog. Den t'ing all done ready was' fo' take up de yeat. Lepped he sit down, he laugh fus'. Now he take up all dah ress, he take dah soup, he turn dah soup all 'pon de ress, he yeat all, he no lef one grain. Spider wan' cry, he deh inside dah hole."

This was more than Dogbah could stand. "No talk mo'," he cried impulsively, "Yo' make mese'f wan' cry fo' yeat dah ress en dah bush-hog," and he drew in a long breath that seemed to typify the longing of his soul.

"Ah! Yo greedy (begrudge) pusson too much," Sobah answered sternly, but deigned no further reply.

"Well, aftah Lepped done yeat, he go outside de fa'm-ho'se, he smell all 'roun', but he no smell Spider. He go inside, he come smell smell. He look, he bootoo (stooped over), he peep, he see one leelee gourd yandah, he go smell deh, he smell ole Mr. Spider. He take he foot, he krape de gourd, he turn um over. All de spider dey scatter, dey so plenty he no know which one fo' ketch. All go f'om um, dey all go inside bush yandah. Bottom one big tree dey go sit down. W'en Lepped bin yeat dah beef, he hebe (throw) de bone nah groun'. W'en Spider duh run go, he kare one leelee ole bone wey Lepped t'row 'way. He hole de bone, he sit bottom one big 'tick, he en he wef en he pickin. Den come Mr. Lepped, he take swing (sling), he put stone deh, he twis' um 'roun', he sen' um, he knock Bucknaykuhnunt, de mos' large pickin. De pickin say: 'W-a-y-ee!'

"Spider say: 'Ah! No holler! Shut mout' one tem. Bimeby Lepped go come ketch we. Take dah bone, make yo' suck um.'

"De pickin no talk, he take de bone, he hole um, but he no suck um, he too sick fo' suck um. Lepped sen' odder stone, he knock odder pickin. So he duh do tay he knock de pickin all. Now de same word Spider duh tell ebery tem to de pickin, but de bone he one no mo'. W'en stone knock one of he pickin, Spider take de bone f'om de fus', he gie to de odder one wey las' get de trouble. Now Lepped sen' one stone, he size pass (beyond) de fus', he sen' um go knock he wef Nahker nah jaw-bone. He wef say: 'W-y-ee! Me mammy to-day.' (He mean say he mammy kin feel fo' um pass odder pusson, he wan' see um).

"Spider say: 'Oh, wef! lef' fo' holler, shut mout' one tem. Bimeby Lepped go ketch we. Take de bone, make yo' suck um.'

"At las' Mr. Lepped take stone big lek dis town, put um inside de swing. He sen' um go knock Mr. Spider nah he forehead. Spider cry: 'W-a-y-ee! Trouble, trouble! Me mammy to-day!'

"He wef say: 'Ah! Spider, lef fo' holler, shut mout' one tem, bimeby Lepped go ketch we. Look de bone fo' suck."

"Spider say: 'Yo' craze? Aftah pusson knock yo' cumpin (companion) yo' no tell um hush-yah?[53] Yo' say make yo' come suck bone. Nar tem dis fo' suck bone?'

"Spider holler tay Lepped come ketch dem. Now he flog dem all. Nahker en de pickin dey die, but Spider run go odder country.

"Pusson nebber kill Spider w'en dey flog um; dey make he go so he kin feel pain, so he kin 'member wey t'ing he do.

"Tay to-day, Spider he en Lepped no to fren' agin."

So matters were equalized, and justice satisfied, but the story-tellers were not willing to let Mr. Leopard off.

Gondomah's face showed that he was repressing a desire to speak, and, noticing this, Sobah condescendingly urged him to proceed.

Thus encouraged Gondomah began, rather timidly at first, to recount the ruse of Mr. Leopard by which he secured food in time of famine.

MR. LEOPARD FOOLS THE OTHER ANIMALS.

"Now two animal get dis play, dah Lepped en all dem beef. All dem beef bin meet up fo' make play one evenin' tem w'en dem moon duh shine. Dey gadder 'roun de place, dey tie fench, dey buil' leelee ho'se inside de fench. De nex' evenin' tem dey play, dey beat de drum, dey dance all. Now ole Mr. Lepped, hangry duh ketch um, so he come do cunnie. Because he wan' fo' ketch dem beef fo' make he yeat dem, he lay down, he lay down flat; he no die, he do cunnie, he shut he yi, he make altogedder lek die.

"One of Lepped he pickin he come out play. W'en he run inside ho'se he look heen daddy, he 'fraid fo' true, he come close um leelee bit, he ax um, say:

"'Daddy, wey t'ing do yo'?'

Mr. Leopard fools the other animals.

Mr. Leopard fools the other animals.

[See p. 219.]

"He no get answer; he pull one big cry, he run tell de odder pickin say:

"'Eh! M-o-nay! We daddy done die, we no get daddy to-day.'

"Dey all duh cry, duh cry; dey run wid cry to all dem beef fo' say:

"'We daddy done die, make yo' mus' come cry fo' um.'

"Well, all dem beef dey come 'roun' um, dey sorry, dey gadder fo' cry fo' Lepped wey (which) die. Dey begin fo' make noise, dey cry lek fo' die pusson. Fus' Cunnie Rabbit come, he look Lepped, he look um long tem, he say:

"'Dis yeah beef he no die, he jus' duh do cunnie.'

"So he grap (get up), he go sit down yandah fo' run one tem, he say:

"'Die pusson nebber blow (breathe).'

"Well, Lepped jus' duh blow leelee, leelee, w'en dem beef no take notice.

"W'en Cunnie Rabbit say die pusson nebber blow, dem beef say:

"'Cunnie Rabbit, yo' nar fool!'

"He answer um, say: 'All ret, I fool.'

"Den he go sit down to de las' part yandah, so he kin fus' run go w'en Lepped go grap (get up) fo' ketch dem beef. Well, dem beef wey say Cunnie Rabbit fool, dey come sit down close Lepped, dey all duh cry, duh cry.

"Bimeby Lepped grap fo' ketch, en all dem beef wey bin hearee wey Cunnie Rabbit talk, dey all run.

"Well, dem beef wey say Cunnie Rabbit fool, Lepped ketch um all.

"'Pon dem beef Lepped en he pickin lib tay (till) hangry tem done."

Gondomah gained confidence as the story proceeded, and was soon speaking with a freedom and earnestness that would have done even Sobah credit. Mr. Leopard had found a new champion, and was growing in favor with an emotional audience, that was ready to applaud any form of cunning that proved successful. Konah, however, was much gratified to note that "Cunnie Rabbit" had not been deceived.

A CASE OF "TIT FOR TAT."

In the interval that followed Gondomah's story, a little diversion occurred. Two of the boys had been tantalizing each other, and matters had reached such a pitch that one spoke slightingly of the other's "daddy," and the other retorted by making a loud sucking noise through his teeth, an insult no Temne lad would allow to go unpunished, therefore a fight ensued.

"Yo' curse me daddy, I conk (strike) yo'," and the blow came promptly.

A case of Tit for Tat.

A case of Tit for Tat.

[See p. 222.]

"Yo' suck teet' 'pon me?" and the counter blow was equally prompt. The battle promised to be prolonged to an extent that would interfere with the story-telling, so a man near by sent the boys flying to opposite corners of the room.

When quiet reigned once more, Sobah began the story he was preparing to relate when the fight started.

"Now Spider he get he village, but he no sleep deh, he sleep nah he fa'm-ho'se. One day he go set trap, he ketch dah Lepped he pickin (pickaninny), en he come yeat um. De Lepped no bin deh w'en Spider kare de pickin go. W'en Lepped come, he cry nah de bush fo' he pickin. Now de same tem, Spider call he cumpin (companion), 'Come go play, come go play.' W'en de Lepped hearee um he lef fo' cry, he silence, he come close de fa'm-ho'se. De Spider no know Lepped deh, he jus' duh talk, say: 'We yeat fine t'ing, to-day, de t'ing mark, mark. He favor dah pusson wey duh cry nah bush yandah; dah pusson heen pickin we yeat.'

"De Lepped done hearee um, but Spider no know. He duh talk tay de t'ing come close um. Jus' he see um he run, he go inside de fa'm-ho'se, he de only one deh inside. Now he make fiah, he take dem pot, dem kettle, en all dem t'ing wey (which) pusson get inside ho'se, dem t'ing wey duh soun'. He beat dem all fo' make big noise: he holler fo' make de Lepped go say: 'Dey plenty inside de fa'm-ho'se. Now Spider heen wef en heen t'ree pickin come open de do' fo' come inside. Dis de tem de Lepped follow come inside. W'en 'fraid ketch Spider en he famble dey all klim, dey lef' de Lepped sit down nah groun'. W'en he done 'tay leelee bit, one pickin wey (who) pass dem all fo' young, he say he done tire fo' hang. Now de daddy say: 'Fa' down make Lepped yeat yo'.'

"Now he fa' down, en de Lepped yeat um.

"Now de nex' one say, hese'f done tire.

"Daddy Spider say: 'Fa' down, now,' en he fa' down, en de Lepped yeat um.

"Now de odder pickin say he done tire, but dah pickin ole pass de odder two, he 'trong leelee bit; dah make Spider say: 'Change yo' han'.'

"Now he change he han' fo' some tem, den he say: 'I done tire,' en he fa' down, en Lepped yeat um.

"At las' de wef Nahker, he say he done tire, en Spider say: 'Yo' wey big so? Fa' down, now, yo' go get de trouble.'

"Nahker fa' down, Lepped yeat um. Spider he one lef' hang. W'en he done tire he take leelee condah (bark) wey bin deh 'pon dah 'tick wey Spider hang, he hebe (throw) um to dah Lepped down. Now de Lepped grip de condah, he mean say he hole Spider. W'en he duh fet wid de condah (bark) Spider come down soffle, he run, he go hide. Pusson nebber able ketch Spider, because he cunnie."

Mr. Spider's ability to get himself out of the most serious difficulty, was fast bringing him back to the position of popular favorite. It was not at all to his discredit that he did not risk his life to save his wife and children. Soree, who had been biding his time, seized the favorable opportunity to complete the supremacy of Mr. Spider, and without preliminaries plunged into his story.

DR. SPIDER'S FATAL PRESCRIPTIONS.

"One tem Lepped get t'ree pickin, en heen pickin dey sick, so he duh walker all 'roun' de country fo' look fo' doctah. Den Spider grap (get up), he tell Lepped say, he say: 'Now me one big, big doctah. Ef yo' gie me yo' pickin, I go make dem all well.'

Dr. Spider's fatal prescriptions.

Dr. Spider's fatal prescriptions.

[See p. 226.]

"So Lepped call de pickin, en he gie um to Spider wid fine present. Spider take de pickin, en he kare um inside one fench wey he build, fo' doctah um. He tell Lepped say, he say: 'Make nobody no come inside heah, en yo'se'f no mus' come inside heah.'

"So Spider dig one long hole f'om he yown home to dah place wey he duh doctah dem pickin. W'en he done kare dem pickin inside, he run t'rou' dis hole, en he go to heen ho'se. He call he yown pickin, he say, make dem bring pot, en ress, en palm-ile, en salt, en peppy. So w'en heen pickin done bring all dis, Spider grip Lepped heen pickin, en he kill dem. He make de pickin cook plenty ress, en he yeat dem all, he en him pickin, but he tell him pickin, make dem no yeat dem bone.

"So aftah one moon, Spider go out to Lepped, he say: 'I ready fo' pull yo' pickin now, dey done well. But w'en I duh pull dem pickin, I go tie rope 'pon dem, make yo'se'f draw dem out.'

"So Spider hese'f he go pass t'rou' dis hole heah, he go nah he yown home. Den he gie signal to Lepped fo' make he draw he pickin out; but w'en Lepped draw, he see soso (merely) bone, en he fa' down yandah fo' cry.

"W'en do' clean, Lepped take hese'f, he put hese'f inside one hamper, en he put coal[54] 'pon hese'f, en he call heen servant, en he tell heen servant, say: 'Tie me good fashion wid dis cord, en kare me to Spider, en tell um, say: 'Now me sen' coal fo' um,' fo' Spider was a blacksmit' at dis tem now.

"So heen servant take de hamper, en he kare um go to Spider, en he tell um say: 'Daddy Lepped say: "Make I bring dis coal fo' yo'."'

"But Spider look de coal, he see Lepped lay down bottom, he tell he servant say: 'All ret.'

"So Spider take one iron, he put um nah fiah, en de iron red hot. He say: 'Make I try dis coal, ef now good coal dis.'

"So he take dis iron, en he chook um t'rou' dis hamper. Den Lepped holler, en he kill Lepped deh, en make big dinnah fo' hese'f en he pickin."

There was again a note of triumph in Soree's voice as he recited these tragic events, for certainly as Mr. Leopard had been disposed of, Sobah could not produce him alive again in order to make another story.

It was far past midnight, and there were signs of weariness on the part of the younger members, but there was no thought of breaking up the gathering. In fact they had been enjoying themselves so genuinely, that they were scarcely aware of the passage of time.

Sobah arose, placed fresh wood on the fire, causing it to emit a heavy smoke; then squatting down again on the floor he began to relate another of Mr. Spider's many exploits.

MR. SPIDER "PULLS" A SUPPLY OF BEEF.

"De Frog he leelee beef. One tem he duh go walker. He meet one cow wey belong to de king. Well, dis cow, pusson kin kare um ebery mawnin' fo' go yeat, tie um nah one place (pasture). Well, ef yo' meet dis cow, en yo' say: 'Cow open!' he kin open he mout', he kin swallow yo'.

"Well, ebery mawnin' de Frog kin go wid leelee knef en bucket, he tell de cow: 'Open!' De cow kin open he mout', de Frog joomp inside, en de cow swallow um. De cow fat, en de Frog nebber hurt de cow w'en he cut dis plenty fat, but he no fo' cut one place, de heart; even ef de fat plenty deh, he no fo' cut um. Ef he cut um de cow fa' down de same place, he die. Aintee de life deh to de heart? Aftah de Frog done cut de fat, he come back to de mout', he say: 'Cow open!' De cow open he mout', de Frog come out, he go home, he cook. Aftah he finis' cook, he call Spider come yeat. Aftah dey done yeat, w'en Spider feel de sweetness, he say:

"'W-y-ee, fren'! Which side yo' go get dis beef yeah?'

Mr. Spider "pulls" a supply of beef.

Mr. Spider "pulls" a supply of beef.

[See p. 231.]

"De Frog say: 'I bin go tell yo', but w'en yo' fine anyt'ing sweet fo' yeat, yo' nebber slack fo' go aftah de same t'ing. Yo' nebber say, "Make I wait," so ef I tell yo', yo' go kill pusson cow, en I no able de palaver. I know yo', yo' get big yi.'

"Spider say: 'No, fren', I no go do so.'

"Well, de Frog tell um say. 'All ret, mus' come to-morrow mawnin', early in de mawnin'.'

"Spider say: 'All ret.' He no sleep; middle de net he get up, he go to de Frog heen do', he say:

"'Brah, (Brother,) day done broke.'

"De frog come out, he say: 'No, day no broke, do' no clean; wait leelee bit mo'.'

"Spider go lay down fo' few minute, den he get up, he too eager. He go to de Frog heen do'-mout', he make noise lek fowl kin make w'en day wan' break: 'Kokooriko-o-o!' Den he knock. 'Kong, kong!' He say: 'Brah, day done broke.'

"De Frog say: 'Ah, no! Yo' see yo' yown trick; not yet.'

"Spider go fo' few minute, he come ag'in, he holler lek one bird. Day kin done begin fo' break, yo' see leelee clear befo' dis bird make noise: 'Dew, dew, dew, dew!'

"Spider say: 'Brah, day done broke.'

"De Frog come out, he say: 'Lef me! Now so yo' trick 'tan.' He say: 'Ef yo' humbug me again, I no go kare yo', I go me one (alone).'

"Well, Spider go lay down soffle tay (till) day done broke. Now de frog go call um. W'en Spider come he take he bly (basket), he follow de Frog. Dey jus' go tief de grease. Ef de king know, now great trouble come 'pon dem, dey no get permission fo' do dis t'ing. W'en dey done go inside, dey begin fo' cut.

"De Frog he tell Spider, he say: 'Yo' see dah place deh?'—he mean de heart—'I no care ef plenty rich palm-ile deh, no venture fo' cut deh. De minute yo' touch deh wid knef, de Cow go die.'

"Spider say: 'All ret.' Spider full heen bly, den Frog full heen bowl, dey go. But w'en dey wan' fo' come out, dey fo' say to de Cow: 'Open.' W'en dey reach home, de Frog tell Spider: 'To-morrow no come, make we slack fo' to-morrow.'

"Spider say: 'All ret'; he go home. He en he wef en he pickin dey cook all, dey yeat all.

"Well, aftah dey done yeat, Spider go, he plant (plait) plenty bly, two tem as big as de fus'. Mawnin' early he get up, he gie all heen pickin dem bly, he say: 'Come, oh, go.'

"De Frog bin tell um not to go to-morrow, but he no hearee; he go, he say: 'Cow open!' De Cow stupid, he open, he swallow Spider wid all heen pickin. Dey cut, dey full all de bly, dey go home, dey cook, dey yeat. Dis Frog he no know say Spider bin go deh. Ebery mawnin' now so Spider duh do. W'en dey cut de grease one day, de nex' mawnin' dey meet mo' come, but he nebber plenty lek de fus'. One tem Spider no kare none of heen pickin, he one, no mo', go. He see plenty big, big grease, big, big fat deh to de heart. He no believe de word Frog bin talk, he get too big yi. He cut de heart. Jus' he cut um de Cow fa' down one tem. Spider come, he say: 'Cow open.' Cow no able open, because he done die. Spider he no know how fo' do. Pusson come evenin' tem fo' de Cow. Den meet he done die, den 'plit um, dey call de pickin, den gie um de inside part fo' was'. Dey kare um nah wattah-side, dey was' de heart, de inside part all. Because Spider leelee, dey no see w'en he joomp 'pon top de bridge. He call, he tell de pickin, say:

"'Look how oonah (you) hebe (throw) dirty 'pon me w'en yo' duh was' deh.'

"Dem pickin begin fo' beg um, dey say: 'Daddy, do yah, do yah! No do we not'ing, we no know, we mistake.'

"Spider say: 'I no 'gree.'

"He go nah town to de king, he go lay dis complain'. W'en he done tell de king all how de pickin do um, de king cut de cow he foot, all de bigness of he foot,[55] he wan' gie um to Spider.

"Spider say: 'I no wan' dis foolish t'ing yeah.'

"Dem cut de han', dem lay um 'pon de foot. Spider no 'gree. Las' dey take de head, lay um 'pon top. Spider kin 'trong fo' yeat, he lazy fo' wuk. I no care ef anyt'ing fo' yeat how he big, he kin take um, but ef yo' gie um one grain ress fo' tote (carry), he no able um, he heaby. But how de yeat may big, ef cow yo' gie um, he go hase um go. Spider take all dis beef, he tote (carry) um go. W'en he reach middle de road, he see 'tranger duh come, he call quick fo' he'p. He 'krape de groun' leelee bit, he dig one hole, en he set de cow him head inside de hole; but he no put all, so dat ef pusson draw um, he no go be hard fo' pull um deh. He tie rope to de horn, en he do lek say he duh draw. So w'en he duh do dis, he see dah people duh come yandah wid plenty cow. W'en dey reach close um, he tell um, say:

"'Oonah come, oonah come quick! De king heen cow wan' fo' go inside hole.'

"He put heen han' 'pon de head, he do lek he duh draw, he say:

"'Come, he'p me; make we pull de king heen cow f'om dis hole.'

"So de 'tranger all come, dey begin fo' go take de rope, en w'en dey draw, de cow head bin lef' nah dem han'. Spider make lek he vex 'pon um, he say:

"'Yo, oh! Oonah done cut off de cow heen head. All ret, oonah take um, oonah bring odder cow. Ef de king hear jus' now dat oonah kill de cow (because nar de king life oonah take 'way so), de treatment oonah go get f'om de king, I no able fo' 'spress um.'

"Dis cow wey Spider done kill bin sacred cow, now he 'tan' fo' de life of de king. Ef anybody kill de cow, now de king life he cut off. Dey done pull sacrifice to dis cow.

"Dem 'tranger den 'fraid fo' true. Dey gie Spider one big cow, dey yown cow wey dey bin bring. Spider say:

"'Now dis one cow oonah gie fo' dis sacred cow? I no wan'.'

"Dem people no know how fo' do, den duh trimble wid fear. Now, dey take odder large cow, dey gie Spider all two; he refuse. He get big yi, he say he no wan', he jus' only wan' fo' go 'port dem to de king. Dem people beg, dey ketch odder cow agin, dey gie Spider de t'ree cow. He say: 'All ret, oonah go.'

"W'en dey done go, Spider take all heen plenty beef, he go. He done rich by heen cunnie."

Soree was trying hard to recall a suitable story to follow the one just ended, but at that very moment a fowl began to crow. "Dah fowl craze," exclaimed Oleemah, thinking it impossible that morning was at hand, and with that he arose and thrust his head out of the window.

"Nar true word dah fowl duh talk," he admitted, as he saw the first signs of approaching dawn. The clouds had thinned, the rain had almost ceased, and in consequence the dense darkness was breaking away.

Reminded by these signs that life is not all fiction, Oleemah turned to the door and strode away to his hut. His movements broke the spell that had so long held the company, and soon all had scattered to their several huts, feeling that the night had been well spent.


CHAPTER IX

AN AFTERNOON IN THE BARREH[56]

i

It was some weeks after the night gathering at Sobah's house. A man, the most skilful weaver in the village, was seated at his simple loom, which had been set up in the barreh, and was busily engaged weaving country cloth.

The rain had been but light recently, and this afternoon Nature seemed undecided whether to smile or to weep. Sunshine and shower engaged in playful rivalry, but each seemed equally pleased for the other to win. The air was conducive to idleness, and the barreh was an ideal spot for loafing. When Sobah reached the place he found a dozen men and women, and fully as many children, assembled. A few women brought work to busy their fingers, cotton to spin, and fish-nets to weave, but most were content to allow the hour to provide for itself.

Of course Konah was there, for her instinct told her that such a time and place would bring something worth hearing.

Sobah was seated in a hammock, and had unconsciously taken a position so that the others were grouped around him. The situation was suggestive, and Oleemah, noticing it, requested a story. As he was warmly seconded by others, Sobah not unwillingly complied.

THE DANCING BIRD.

"Well, I tell yo' story 'bout one man en one boy," he said after a little reflection. "Dis man bin huntin' man. One day he go huntin', en he ketch one fine beef, young beef, en he bring um home. Dis huntin' man he get plenty pickin. Ef he gie one boy de beef, all de odder go vex; so he gie dis beef to dem all, fo' make dem play wid um. De beef no die. Dey mine um[57] sotay (till) he begin use dem. Now one po' boy bin lib close to dis huntin' man heen ho'se. He en he mammy dey no get pusson fo' make fa'm fo' dem, en dis huntin' man heen pickin all, dey nebber 'gree fo' make dis po' boy play wid de beef wey dey get; en de man hese'f no 'gree. W'en dey go nah fa'm de po' boy take de beef, he play wid um all day. W'en de man en heen pickin wan' come home f'om de fa'm, he put um back. Nar so he duh do any day.

"One day, w'en he take dis beef, de beef he die nah he han'. He done 'fraid, he lef de beef, he run go home.

"Now dem people come back. W'en dey open de place, dey meet de beef done die.

"Now dey ax de boy, dey say: 'Who kill dis beef heah?'

"Fus' de boy no wan' fo' answer. Now dey begin fo' knock um, dey knock um tay (till) he say he kill de beef.

"Now de man say: 'Yo' mus' surely gie back odder beef fo' dis one wey yo' bin kill.'

"De boy beg so-t-a-y, but de man no 'gree. De boy take he cutlass, he go set trap. Any day he go, but not'ing no ketch. Any day w'en he come, de huntin' man mus' beat um fo' dat beef.

The Dancing Bird.

The Dancing Bird.

[See p. 241.]

"Now de mammy beg, he beg good fashion, but de man no 'gree fo' lef de palaver, he say de pickin mus' gie um dah beef.

"De mammy say: 'Well, take me pickin one tem (at once), de t'ing yo' wan' fo' do, make yo' do um one tem, make I see.'

"Mawnin' de boy set trap, but all day he no ketch. He come home evenin' tem. W'en he come home he cry, he say: 'Because dey go come beat me.' Dem pusson dey come home. Sometem de boy bin go hide under he mammy bed. Nar so dey bin do any day, dey bin beat um any day. Now one day de boy cry, he come out under rain, he go set trap, en he ketch dis beef yeah. He gladee, he gladee bad, fo' wey he get um. Now he bring um, he gie um to dis bad man.

"One day de boy go walker, he go close one big, big wattah; de wattah 'roun'. Now he go meet dah fine, fine bird wey kin sing, kin dance. He 'tan' lek canary, but not to canary. Alligator bin deh inside de wattah. W'en dah boy see dah plenty bird over de wattah, he see dey duh dance, dey duh sing, he wan ketch one, make he sing fo' um. W'en he try fo' cross, now he fa' down nah de wattah, en alligator come yandah fo' yeat um. Now he swim, he make hase, en he cross; he go ketch one of dah bird heah. Now he cross over back, now he come home. W'en he reach to he ho'se, he put de bird down 'pon de flo'. De bird sing, he dance. Now plenty people come fo' look dis bird wey duh sing, weh duh dance. Ef anybody wan' look um, he bring one piece clot' sotay dis po' mammy rich. Anybody, dah chief, dah king, dey kin come look dis bird how he kin dance; dey bring present to dis boy. Dis boy keep dis bird inside bly (basket). Now he go to de fa'm wid he mammy. Well, dis bad huntin' man, he go pull dis pickin heen bird, he put um down inside de ho'se, en de bird begin fo' sing, he begin fo' dance. W'en de man see de boy duh come yandah, he take de bird back quick. De boy come say: 'Who bin pull dis bird heah?' De man nebber answer. Now de boy say: 'All ret,' en he lef fo' talk.

"Plenty people come, dey say dey come look dis bird wey kin dance. Dey bring plenty present fo' gie dis boy heah. Now he pull de bird, de bird dance, he sing. Dis ooman he rich, he get plenty. Now de pickin put de bird inside bly agin, en he go to de fa'm wid he mammy. De man pull de bird agin, he look um. W'en he put de bird down he dance leelee bit, den he say:

"'Ef yo' wan' make me dance fine, make yo' kare me nah yard. Dah dance wey I go dance, he go pass all fo' fine.'

"De man he t'ink say dis nar true. He take de bird, kare um go nah yard; he put um down; de bird fly go. He bin 'deed make dis man fool."

Both Sobah's tone and the drift of the story indicated that a rich climax was approaching, and many were shaking already with anticipated pleasure; so the story was interrupted here until the pent-up delight had been set free.

"Now de boy come home. W'en he go look inside de place, he no see de bird, he ax he mammy. He mammy say he no know. Now he ax de man, en dis one say he no know. Now one ole ooman say, 'Dah huntin' man take de bird,' he say. 'W'en dem people come fo' look de bird, he bin pull um, bin put um nah yard, en de bird fly, he go.'

"Now de boy go to de man, he say: 'I wan' me bird jus' now, to-day.'

"De man wan' talk de boy, but he say: 'No talk, I go burn yo' ho'se jus now.'

"De man he nebber sleep, he nebber sit down all day; he walker all day close de ribber, make trap fo' ketch bird. Now one day he fine de same wattah, wey de boy bin ketch dis bird. Now he see dem plenty bird wey duh sing, wey duh dance. W'en he wan' go ketch de bird he fa' down nah de wattah so, en alligator ketch um, he yeat um.

"Dat make he no good fo' do leelee pickin bad. Ef pusson do leelee pickin t'ing wey (which) bad, trouble go ketch um wey (which) go pass he yown."

Kindness towards children is not a part of the Temne social code, generally, at least not a conscious part; but Sobah was the unconscious embodiment of many of the better characteristics of his people, and personal experience had made him more than usually considerate and gentle. So he felt that this story contained a serious message, and he was the chosen mouthpiece.

"Now dat bin true word," he added, looking reprovingly around the company. "Any pusson wey (who) do leelee pickin bad, trouble go ketch um wey (which) go pass him yown."

After repeating this impressive warning, Sobah sat long in deep reflection. He was recalling another story, wherein the would-be evil doer received a just retribution. As soon as he felt moved to speak, he began his tale.

THE WICKED IS TAKEN IN HIS OWN SNARE.

"Dis 'tory 'bout one boy, he name Pass-all-king-fo'-wise. De boy heen (his) fadder bin king. Well, de fadder get so many wef dat he no bin notice w'en one wef bin loss f'om um, bin go hide nah (in) one fa'm-ho'se. He (she) lib heah tay (till) all he (her) mate (associate wives') pickin done grow big. Well, one day dese pickin yeah come, dey brush fa'm. It happen dey begin fo' brush near de same ole fa'm-ho'se wey (where) dis ooman duh hide. He (she) shame fo' see he mate pickin all done grow up big, en he yown pickin leelee no mo'. So he (she) run wid he pickin, come out agin f'om dis fa'm-ho'se, he go far 'way, he meet big bug-a-bug (ant) hill, he klim 'pon top, he sit down, he say:

"'Oh, I wis' me pickin done 'trong fo' brush lek dis one heah.'

The Wicked is taken in his own Snare.

The Wicked is taken in his own Snare.

[See p. 249.]

"Now de bug-a-bug hill he talk to um, he say: 'Even ef yo' pickin no 'trong nuff fo' brush, I go gie um sense en riches all two.'

"So de ooman say, he say: 'All ret.'

"At once de ooman he see he baby he grow big man, he rich, he get stone ho'se wid plenty servant, he get santegay (counsellor).

"W'en de king hear say he wef get fine son, he rich, well, de king sen' one messenger fo' bring um. Dis messenger he bad man, he wicked; so he tell de king, he say: 'Dis yo' son heah he go take de country f'om yo', ef yo' no kill um.'

"De king say: 'Which punishment yo' go gie um? Gie um special trial, special work fo' do. Ef he no able do um, well, we go kill um.'

"One 'tick (tree) bin deh, he high, en de fruit he sweet, but nobody no dare fo' go up pick um. He get dem antch (ants) wey able fo' sting, dey poison. So de king he messenger say: 'Make de boy mus' pick all dis yeah fruit.'

"De king he 'gree, he sen' call he pickin. W'en he come, de king say: 'Look dah 'tick yandah. Ef yo' kin klim dis 'tick, ef to-morrow mawnin' I meet all dis fruit heah he pick, en deh (there) to one heap bottom de 'tick, I no go kill yo'.'

"De boy say: 'All ret.'

"He go, he tell dis bug-a-bug hill. De bug-a-bug hill tell all dem antch fo' go pick. Dey pick, dey pick tay (till) middle de net. All de fruit dey gadder to one place. Now mawnin' de king meet de fruit all pick. He no talk, he sen' de boy go home.

"Dis bad man he come agin, he tell de king, he say: 'King, yo' bin buy one cow, de cow done multiply, multiply. Ef dey put dem inside place wey dey buil' fo' dem, dey pass one hundred plenty. De boy mus' show de fus' cow wey yo' buy; ef no, he go die.'

"All dis he jus' duh do fo' try kill de boy.

"So de king call he son, he tell um. De boy say: 'All ret, I go come w'en de sun middle de sky; make dem no open de cowfiel'.'

"So de king 'gree. Well, de boy go, he tell de bug-a-bug hill. Well, de bug-a-bug hill see one butterfly, he tell um he mus' do wuk fo' um. So de butterfly tell de boy, he say: 'To-morrow, w'en yo' meet all dem cow form in row, now de cow wey yo' see I fly 'roun' en sit down 'pon, now dis de fus' cow wey de king get.'

"To-morrow de very hour, de boy go. Dem people dey form dem cow, put de fus' cow wey de king buy nah middle dem cow all. W'en de boy 'tan' up, he look de cow fo' moment, he look, he see de butterfly jus' sit down 'pon de cow, he say: 'Ah! Hey! Look de cow middle yandah.'

"All de people wonder fo' see how de boy wise.

"Evenin' tem dis bad man come agin, he no satisfy. He tell de king, he say: 'Make dem dig hole deep, make dem put plenty knef, plenty broke bottle all 'roun' de top, all 'roun' de inside; so so knef, so so broke bottle, down, down. Make dem spread mat 'pon top de hole, jus' cover de hole; make dem set chair deh.'

"De king 'gree. Den sen' de same messenger fo' go call de boy. W'en de boy come, dey say dey wan' talk palaver, make he go sit down to dah chair yandah.

"Well, de boy he go near, he 'tan' up, he tell de king, say:

"'I nebber sit down place excep' I take 'tick, chook de place.'

"De king no know how fo' do, he puzzle. He no lek say no, he no lek say yes, so he 'gree. De boy go take long 'tick, de 'tick he heaby. He beat wid um inside de place, de chair fa' down inside hole. De boy no sit down deh, he go home.

"Now de same bad man he come agin to de king, he tell um say: 'Dis now de las' chance wey kin kill yo' son, he no go get out of dis.'

"So de king say: 'All ret.'

"Dey sen' fo' de boy, he distant 'bout some few mile, he come. Dey spread mat 'pon de groun', dey tell um say dey wan' fo' crown um king. Well, de boy bin come wid one of he servant. Dey tell de boy fo' lie down 'pon de mat, dey go wrap um, tie um so he no able fo' loose hese'f; dey lay heaby, heaby stone 'pon um, dey go hebe (throw) um nah wattah, dey go lef um t'ree day. Dey tell um say, now so dey kin do fo' crown king.

"Well, dis servant wey bin follow de boy, ef he reach 'tranger place, ef he fo'get anyt'ing, w'en he ready fo' go fo' um, all dem people demse'f kin fo'get somet'ing, dey all kin grap (get up) fo' go fine de t'ing. Well, jus' dey done tie he mastah, en dey ready fo' go hebe um nah dis deep wattah, de servant say: 'Oh, I fo'get somet'ing one mile off.'

"Well, all dem people dey grap, (get up) dey all fo'get somet'ing, dey go. De king se'f he grap, he go. Dey all jus' 'tan' lek crazy.

"Well, w'en dey done go, dis boy heah he call one leelee pickin. De pickin come, he loose all de rope, en de boy come out. He put heaby, heaby stone inside de mat, he tie um tight lek wey de people bin tie um. Well, he go, he go 'way home.

"Now de servant he know say he mastah done go, so he come back, en all dem people come. Dey hase (raise) de mat up, dey t'ink say dat de boy inside, dey go hebe um nah de deep.

"T'ree day dey duh hear drum over to de boy he town, dey hear drum en dance. W'en de t'ree day finis', de boy come to de town, he wear crown, he sit down 'pon hoss, plenty people duh follow um; dey too sit down 'pon hoss, dey rejoice. W'en de boy reach to de town wey he fadder bin, he gadder all dem people; he say he wan' fo' come tell dem de t'ing wey he see w'en he die.

"But dem people no know, dey t'ink say nar (it is) true.

"He tell dem say, w'en he die, aftah dey bin hebe (throw) um nah wattah, he meet de pusson wey crown um king, en dis pusson tell um, say: 'W'en yo' go back, make dey mus' crown de same way dis messenger.' Dat nar de one wey bin try fo' fine all dis trouble fo' de king heen son.

"Dis man yeah, w'en he heah dat, he try fo' run 'way, fo' 'scape, but dey ketch um, dey tie um inside mat, wrap um so he no able fo' loose. Dey lay heaby stone 'pon um, dey go sink um; now he die.

"Dat make he (it is) no good fo' t'ink fo' do bad to yo' cumpin (companion) w'en he innocent."

Dogbah had been restless throughout these stories. They pointed too definite a moral to suit him, and he suspected they had a personal application to some of his own failings.

To change the drift of thought to something more remote, he offered to tell a story he had heard a short time before, while in a distant village.

AN OLD MAN TURNS ELEPHANT.

"Some people deh far up, up Mende country. Dey bin ole too much, dey sick, en all de odder people done tire fo' mine um; dey say dey trouble too much. Now because dis yeah ole pusson no able any mo' fo' do not'ing, dem cumpin (companions) bin kare um nah (into) bush; dey bin brush one place, dey bin buil' one leelee ho'se 'pon top um. But not too good ho'se dey bin buil', dey jus' buil' bamboo roof fo' cover dis yeah ole pusson. Dey bin take four mottah,[58] dey put de ole pusson heen one han' inside one mottah, de odder han' inside odder mottah; one foot dey put inside de mottah wey make t'ree, en de odder foot inside de las' mottah. De mottah-pencil (pestle) dey bin put to heen mout' fo' turn elephan' long, long mout'. Dey take two fannah, dey tie um 'pon he yase (ears). Well, so dey bin lef um; dey go 'way, aftah dey done buil' de ho'se.

"Sometem ef pusson go agin fo' look, dey nebber see um. Well, he done turn elephan'. De foot nar de mottah."

"Nar (is) dat fo' true, true?" asked Konah eagerly, for the transformation appealed strongly to her imagination.

"Dem people say nar true," answered Dogbah, hedging. "Me daddy cousin sister-in-law husban' done see um."

"Man kin turn elephan'," asserted Mammy Yamah decisively. "One tem two girl go nah bush fo' broke wood. Dey hearee monkey wey duh sing one song. One girl hese'f sing de song, he turn elephan'. De odder girl scare, he (she) run go home; he tell dem people all. Dem people beg um sotay (till) he sing de song; he turn elephan'."